Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Gåtur og suppe på Verdens Diabetesdag

Den 14. november markeres Verdens Diabetesdag over hele verden. I Aars har Aarstidens Kvinder i samarbejde med den lokale diabetesforening, Vesthimmerlands Diabetesforening og Nordjysk Diabetesforening gået diabetes-tur i Jenle Plantage udenfor Aars. Der kunne vælges mellem flere ruter af forskellig længde. Efter en frisk gåtur var der grøntsagssuppe med brød og kildevand samt en lille diabetes-slik-overraskelse til børnene.

Formand for Nordjysk Diabetesforening, Henning Thygesen bød velkommen og gjorde opmærksom på, at motion kan mindske forbruget af medicin. Han takkede også for den seneste donation de havde modtaget fra Lions - Aarstidens Kvinder.

Jette Søndergaard der i år står i spidsen for Aarstidens Kvinder takkede for et særdeles godt samarbejde med den lokale diabetesforening. Hun og de øvrige løvinder ser frem til flere fælles initiativer. Overskud går til en tur i Fårup Sommerland for børn med diabetes 1.

Følg Lions