Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Køb juledekoration og støt børn og familier

Inden længe er det jul - og gran, kogler og kugler er klar til årets stemningsfyldte juledekorationer fra Lions - Aarstidens Kvinder. I år vil overskuddet gå til julekurve til trængte familier, og til børn på Julemærkehjemmet i Hobro.Vibeke viser juledekorationen med fyrfadsstager frem - den koster 200 kr.
De lokale løvinder er allerede klar til at tage imod bestillinger. I år er der juledekorationer med levende lys eller led-lys, og de kan skabe hygge, imens vi tæller ned til den 24. december.

Støt børn og trængte familier
Overskuddet vil bl.a. blive brugt til julekurve, der med hjælp fra Vesthimmerlands Kommune, vil blive delt ud, til de familier som trænger mest. På den måde kan Aarstidens Kvinder gøre en lille forskel for de
mennesker, som er hårdest ramt af krisen. Udover trængte familier vil børn på Julemærkehjemmet i Hobro også blive tilgodeset. De børn som får glæde af støtten, er typisk ensomme børn som mistrives eller har lavt selvværd.

"Vi håber, at mange vil købe en juledekoration, så vi kan hjælpe, så mange som muligt. Det er vigtigt at understrege, at de indsamlede penge fra salget går ubeskåret videre," under streger Eva Haarbo Nielsen, som i år står i spidsen for Aarstidens Kvinder.

Ovale dekorationer med gran og glimmerkuglerDekorationerne er i år ovale med et ensartet look med gran, kogler og kugler i varme nuancer. De kreeres lige før levering, og derfor holder de sig friske hele december måned.

På forhånd tak for støtten
"Uden din og andres støtte kan vi ganske enkelt ikke gøre den forskel vi gør for andre,” siger Eva Haarbo Nielsen fra Lions – Aarstidens Kvinder.

Bestil senest 11. november
Vil du sikre dig årets juledekoration, skal den være bestilt og betalt senest 11. november. Bor man i Aars by, så bliver dekorationerne leveret gratis enten 24. eller 25. november 2022.
 


Se hvordan. du bestiller en juledekoration

 

 


Følg Lions