Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Lions-kvinder donerer pengegaver

10-års jubilæum – Lions-kvinder donerer

Lions Club - Aarstidens Kvinder har i februar 2019 haft 10-års jubilæum. Det festligholdes ved et lukket arrangement i juni måned, hvor Aarstidens Kvinder donerer 30.000 kroner til forskellige modtagere lokalt som internationalt.

Det er formand for klubben Lene Jensen som vil overrække pengegaverne. De tre lokale modtagere er: Børns Voksenvenner, Vesthimmerland (10.000 kr.), Børn i sorg (10.000) samt Julemærkehjemmet i Hobro (5.000 kr.).

Derudover går 5.000 kr. til den tiårige dreng Joy og hans mor Dipty i Bangladesh. Aarstidens Kvinder har de seneste seks år betalt Joys skolegang. I øvrigt tager to af klubbens medlemmer til Bangladesh for at besøge Joy og Dipty i efteråret 2019.

I Lions kan vi med stolthed sige, at én krone ind er én krone ud, udtaler formand Lene Jensen.

De penge som klubben deler ud, er blandt andet indsamlet til By Night i Aars, hvor vi har det lokale ’lykkeskab’.

Til næste By Night (4. juni 2019) står flere af klubbens medlemmer igen klar ved lykkeskabet, hvor der er gevinst hver gang.

Læs mere om lykkeskabet

Fællesfoto af Lions - Aarstidens Kvinder

Følg Lions