Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Munter Lions Cafe med DeVise

Lions – Aarstidens Kvinder har endnu engang holdt Lions Café - denne gang med visegruppen DeVise som for første gang spillede i Aars. En meget veloplagt trup på seks visesangere, tre musikere og en visevært fik smilene frem på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. De underholdt med et bredt repertoire fra selveste Elga Olga, Lennert Cohen, Sebastian, Kim Larsen og Danser med Drenge. Visevært Per Bisgaard kædede aftenens program sammen med korte historier og anekdoter som fik latteren frem i hele salen. De præsenterede morsomme, alvorlige og skæve visesange og så var der fællessange. Alt i alt var det en super hyggelig aften, hvor et muntert publikum med stor entusiasme sang med på kendte viser som Tørresnoren og Anemonesangen.
 

Nul procent i administration
I pausen var der rig mulighed for at forsyne sig med en tapastallerken og et glas vin som traditionen tro er en del af entrebilletten til Lions Café. Al overskud fra koncerten med DeVise går ubeskåret til Barnets Blå Hus og beløbet vil blive overrakt senere på året. En særlig tak til DeVise for en medrivende koncert. Ingen var i tvivl - DeVise synes, at det er sjovt at synge. ”I øvrigt, kan vi med slothed sige, at nul procent til Lions arrangementer går til administration. Det vil sige at hver en tjent krone gives videre,” understreger Jette 

Søndergaard som i år er præsident hos Aarstidens Kvinder.


Flere jubilæumsarrangementer på vej
Visekoncerten på gymnasiet er et af tre arrangementer som Aarstidens Kvinder byder på som en del af byens 150-års jubilæum. Næste jubilæumsarrangement er en skattejagt i bykernen af Aars, hvor hele familien udfordres med hjernegymnastik, motion samt et stort kagebord.
Aarstidens Kvinder holder sit sidste jubilæumsarrangement i november, hvor de har fokus på diabetes. Denne gang byder kvinderne på en frisk gåtur i Jenle Plantage, hvor de efterfølgende trakterer med suppe. Skovturen holdes på Verdens Diabetesdag den 14. november. Aarstidens Kvinder håber, at rigtig mange vil bakke op om klubbens humanitære initiativer, men også om de øvrige arrangementer i anledning af byens 150-års jubilæum.

Følg Lions