Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Overskud fra dekorationer går til Julemærkehjemmet

Overskud fra dekorationer går til Julemærkehjemmet
Snart er det jul, koglerne er hentet og prototypen til årets juledekoration er klar hos Lions - Aarstidens Kvinder. I år vil overskuddet gå til Julemærkehjemmet i Hobro, så nu mangler de lokale løvinder blot, at bestillingerne fylder indbakken.

Bak op om børns trivsel
“Vi sætter stor pris på det store arbejde som julemærkehjemmet gør for børn, der er ensomme, mistrives eller har lavt selvværd. Derfor håber vi, at mange igen i år vil købe en dekoration, så det er muligt at hjælpe flere børn fra mistrivsel til trivsel,” siger Lone Larsen som i år står i spidsen for Aarstidens Kvinder. På blot 10 uger lærer børn med trivselsproblemer at leve et liv med sund mad, nærvær, kammeratskab og masser af motion sammen med andre børn, der er i samme båd.

Vibeke og Else viser prototyperne frem

Smukke ensartede dekorationer
Dekorationerne vil som altid være ensartede med en bund af naturmaterialer piftet op med pynt i sølv og bordeaux. De kreeres et par dage før de bliver afleveret, og derfor er de helt friske og kan holde sig fine hele december.

På forhånd tak for støtten
Medlemmerne hos Aarstidens Kvinder er meget taknemmelige for al støtte - når de sælger juledekorationer, billetter til en travetur på Verdens Diabetesdag eller til Lions Café på Vest-himmerlands Gymnasium. ”Tak til alle som støtter os - uden den kunne vi ganske enkelt ikke gøre den forskel vi gør,” understreger Lone Larsen fra Lions – Aarstidens Kvinder.

Bestil senest 13. november
Vil man sikre sig årets juledekoration, så skal den være bestilt og betalt senest 13. november. Bor man ovenikøbet i Aars by, så bliver dekorationerne leveret helt gratis enten 26. eller 27. november 2020.

Om pris og bestilling

Følg Lions