Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Overskud fra juledekorationer går til julehjælp

Lions - Aarstidens Kvinder er klar til at give julehjælp til trængte familier i lokalområdet. ”Der er stor brug for hjælpen, og derfor har vi besluttet, at overskud fra salg af årets juledekorationer skal gå til trængte familier,” siger præsident Jette Søndergaard.

Råd til en lidt bedre jul
En rigtig jul med julegaver, julemad og pynt er der nemlig mange danske børn, der må undvære - deres forældre har ganske enkelt ikke råd. De fleste af os ville sige – det er da ikke en rigtig jul – eller i hvert fald ikke den som vi kender fra julekalendere, julereklamer eller børnebøger. Med tanke på de børn støtter Aarstidens Kvinder med julehjælp, så særligt trængte familier forhåbentlig kan få en lidt bedre jul.

Juledekorationer 2019 - se fotos og priser

På forhånd tak for støtten
Medlemmerne hos Aarstidens Kvinder er meget taknemmelige for al støtte - når de sælger juledekorationer eller billetter til koncert eller foredrag til Lions Café på Vesthimmerlands Gymnasium. ”Tak til alle som støtter os - uden den kunne vi ganske enkelt ikke gøre den forskel vi gør,” understreger Jette Søndergaard fra Lions Club Aars – Aarstidens Kvinder.

Familier med størst behov får
Planen er, at Lions - Aarstidens Kvinder vil give pengene videre til kommunens socialforvaltning, så medarbejderne kan udpege de familier med størst behov. Det er vigtigt for Aarstidens Kvinder, at det sker på den måde, så de ikke udstiller familier, der af den ene eller den anden årsag ikke har råd til at fejre jul. ”I øvrigt, kan vi med slothed sige, at hver en tjent krone gives videre – ingen midler i lions går til administration,” siger Jette Søndergaard


Lions kvinder har været på jagt efter kogler til årets juledekorationer!
 

Følg Lions