Hjem - Lions - Aarstidens Kvinder

Menu

Ros til Saseline som vandt fredsplakatkonkurrence

ÅRETS VINDER i fredsplakatkonkurrencen blev Saseline Myrup Borg Andersen, og hun har netop fået overrakt præmien af kunstner Peer Poulsen i Part2Galleri. Tillykke til Saseline.

Op mod 100 børn, fordelt på fem femteklasser i Aars, har på opfordring fra Aarstidens Kvinder været i sving med at kreere fredsplakater. De indgår i en international fredsplakat-konkurrence for skoleelever på 11, 12 eller 13 år.

Årets vinder af fredsplakatkonkurrencen blev Saseline Myrup Borg Andersen flankeret af Marianne Thisted Henriksen og Peer Poulsen.Temaet var i år ”Fred gennem hjælpearbejde”
De tre dommere: Peer Poulsen, Lissy Salling og Jette Søndergaard var på vanskelig opgave, da alle børn var gået til opgaven med ildhu. Det var dog en helt enig dommerkomite, der valgte Saselines bidrag som vinderplakaten.

Billedtekst: Årets vinder af fredsplakatkonkurrencen blev Saseline Myrup Borg Andersen flankeret af Marianne Thisted Henriksen og Peer Poulsen.

Ros fra kunstner til kunstner
Peer Poulsen roste Saseline for den gode ide og den flotte streg og farvelægning. Peer Poulsen ville gerne vide, hvor lang tid hun har brugt. Til det oplyste Saseline, at hendes far mener mindst 30 timer….

Ingen ufred, når du hjælper
Håbet er, at børnene kommer til at tænke nærmere over BETYDNINGEN AF FRED og i år er der fokus på hjælpearbejde. Det er meget svært at skabe ufred, når du hjælper. Så ræk endelig hånden frem og hjælp andre, det er meget aktuelt i Danmark – ja i hele Verden i en tid med corona, hvor samfundssind i den grad blomstrer.

En særlig tak til de mange skoleelever som deltog, og til lærere og dommerne som endnu engang har været med til at gøre konkurrencen mulig.

_____________________

 

Følg Lions